Italienske basilikum boller med fordej

Italienske basilikum boller med fordej


16 stykker


Disse langtidshævende boller har en saftig og luftig krumme, der er lækkert at spise. Bollerne er baseret på en fordej, der gerne skal stå i 12-24 timer, inden påbegyndelse af bollerne.

At lave en fordej, giver en dybere og mere intens brødsmag og en rigtig god skorpe. Det er en god idé at lade bollerne hæve over flere gange. Det giver en luftig bolle og en god smag.

Denne opskrift er inspireret af italiensk bagekunst og håndværk. Italienske deje er mere fugtige og flydende end almindelig standard brøddej, og det giver mere luftigt brød.

Dejen kan stilles til hævning efter den første foldning natten over i køleskabet.


Ingredienser

1 portion fordej til italiensk brød (se under deje)

20 g gær

875 g iskold vand

20 g sukker

25 g havsalt

2 dl basilikum olie

1300 g hvedemel med fuldkorn


Fremgangsmåde

Udrør fordej og gær i vand. Tilsæt herefter sukker og rør rundt. Tilsæt mel af 2-3 gange, så det bliver æltet ordentlig sammen. Ind i mellem tilsæt salt og olie.

Ælt derefter dejen godt, indtil den er glat. lad dejen hvile 10 – 15 minutter. Ælt derefter dejen godt, så dejen begynder at slippe skålen i bunden. Stil dejen nu til hævning tildækket et lunt sted i 40 – 45 minutter. OBS dejen vokser meget!

Hæld dejen ud på et godt melet bord og fold dejen nænsomt 4 gange igennem, således at man tilføjer dejen luft. Stil dejen til hævning i 20 minutter.

Gentag processen 3-4 gange.

Når dejen er klar, del dejen i to dele. Rul og stræk dejen nænsomt, således at luften ikke bliver slået ud af dejen. Del dejen i 8 dele, og tril dejen til boller. Gentag med anden del.

Placér bollerne på en bageplade med bagepapir og stil til efterhævning i 20 minutter.

Stryg bollerne med lidt olivenolie og sæt pladen i ovnen til bagning.

Bollerne afbages ved 225 °C i 15 – 17 minutter på den midterste rille.

Tag bollerne ud og afkøl.