Sprøde italienske boller

Sprøde italienske boller


30 stykker


Disse sprøde og luftige boller kan bruges som morgenmads- eller frokostboller.

Det er vigtigt at give dejen den anbefalede hævetid for at udvikle smagen og den kommende brødkrumme. Æltning af dejen er også vigtigt for at aktivere gluten i melet, som også udvikler smag og brødkrumme.

Det anbefales at bruge disse meltyper, da de har et meget højt proteinindhold.


Ingredienser

25 g gær

1,4 l lunkent vand

150 g durum mel

150 g fuldkorns durum mel

100 g rugmel

1 spsk sukker

1 spsk salt

1,2 kg tipo 00 mel

½ dl olivenolie


Fremgangsmåde

Det bedste resultat opnås ved brug af røremaskine.

Udblød gær i lunkent vand.

Tilsæt sukker, durum mel, fuldkorns durum mel og rugmel.

Bland sammen, indtil den er glat.

Tilsæt salt og halvdelen af tipo 00 mel.

Ælt godt sammen.

Tilsæt resten af tipo 00 mel og ælt dejen glat.

Tilsæt olivenolie og ælt dejen i 15 – 20 minutter.

Stil til hævning tildækket i 12 – 15 timer ved stuetemperatur (brug gerne en stor beholder, der kan bruges til fødevarer).

Hæld dejen ud på et godt melet bord og fold den ind mod midten 5 – 6 gange.

Lad dejen hvile i 30-60 minutter derefter.

Tænd ovnen, mens dejen hviler, på 240 – 250 °C, varmluft, og sæt gerne en lille ovnfast fad med vand i bunden af ovnen (Bollerne skal bage ved damp).

Del dejen op i ca. 30 boller.

Læg bollerne på en bageplade med bagepapir.

Sæt bollerne i den forvarmede ovn i 17 – 20 minutter, indtil de har fået en flot gylden farve.