Specier

Specier


ca. 80 småkager


Denne klassiske og enkle småkage er en fantastisk småkage til jul og til resten af året.


Ingredienser

300 g smør eller margarine

275 g hvedemel

150 g flormelis

3 tsk vaniljesukker

 

Bagepapir

Perlesukker til kanten


Fremgangsmåde

Bland smør, mel, flormelis og vaniljesukker sammen, indtil dejen er fast.

Kom dejen på et stykke bagepapir og trille dejen ud til en dejrulle på ca. 5 cm i diameter.

Drys perlesukker på bagepapiret og rul dejrullen i sukkeret, således at dejrullen bliver dækket i sukker.

Pak dejen ind i bagepapir og læg den i køleskabet i minimum 6 – 12 timer. Dejen skal være kold for at skære den ud.

Læg dejen på et bræt og skær skiver på ½ cm med en skarp kniv.

Læg skiverne på et stykke bagepapir på en bageplade, så der er luft i mellem småkagerne.

Bag i en forvarmet ovn på ca. 175 °C i ca. 10 minutter. Specierne skal være gyldne med en lidt mørkere kant.