Valentins kage

Valentins kage


1 kage, 2 - 4 personer


Overrask din elskede med en valentins kage lavet med lækker hindbær-fromage og pyntet med en deliciøs hindbær ostecreme.


Ingredienser

Kagebund

3 æg

125 g sukker

2 tsk vaniljepulver

1 tsk bagepulver

125 g mel

 

Hindbær coulis

250 g frosne hindbær

250 g sukker

1 tsk vaniljesukker

Skal og saft fra ½ citron

¼ dl glukosesirup

 

Fromage

1 æggeblomme

30 g sukker

1 tsk vaniljesukker

 

1¼ æggehvider (et bæger af 1,25 æggehvider)

50 g sukker

 

¾ dl piskefløde

2 blade husblas

150 g hindbær coulis fra tidligere

1 spsk marsala

 

Ostecreme

4 blade husblas

300 g stuetempereret marscapone

2,5 dl piskefløde

2 tsk vaniljesukker

2 spsk flormelis

2 dl hindbær coulis fra tidligere

 

Pynt

Frysetørrede hindbær

 

Grej

1 hjerteform ca. H: 14 cm B: 15 cm

Sprøjtepose

Stjernetylle str. 7


Fremgangsmåde

Kagebund:

Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen indtil luftigt.

Sigt mel og bagepulver ned i æggemassen og vend forsigtigt sammen.

Smør blandingen ud i et jævnt lag på en beklædt bageplade og bag ved 220 °C i 5 – 7 minutter.

Tag kagebunden ud af ovnen og drys et let lag sukker oven på kagebunden. Læg et stykke bagepapir oven på. Læg en bageplade oven på papiret. Vend kagebunden med bagepladerne. Fjern den øverste bageplade. Nu kan papiret trækkes fri af kagebunden, mens den er varm.

Lad kagebunden køle af.

Skær tre hjerter (H: 14 cm B: 15 cm) og to sider (L: 25 cm B: 5 cm) ud af kagebunden.

Læg til side til senere.

 

Hindbær coulis:

Kom hindbær, sukker, vaniljesukker og glukosesirup i en gryde sammen med citronskal og saft og bring i kog.

Simre ved jævn varme i 45 minutter.

Sigt hindbær coulisen gennem en finmasket sigte for at fjerne kernerne.

Hæld hindbær coulisen i en skål og lad den køle af.

 

Fromage:

Udblød husblas i koldt vand.

Kom æggeblomme, 30 g sukker og vaniljesukker i en skål og pisk det hvidt og luftigt.

Pisk æggehvider og 50 g sukker til stiv marengs.

Pisk piskefløde til skum.

Sæt et vandbad over (en skål sættes i en gryde med lidt vand).

Kom hindbær coulis i skålen over vandbadet sammen med marsala.

Varm hindbær coulis op.

Pres husblas fri for vand og smelt dem i den varme hindbær coulis.

Fjern skålen fra vandbadet og lad hindbær coulisen køle lidt ned, indtil du kan putte lillefingeren i coulisen (lillefinger-prøve).

Tilsæt hindbær coulisen i æggesnapsen (æggeblomme og sukker), mens du pisker.

Fold forsigtigt flødeskum i blandingen.

Fold forsigtigt den stive marengs i blandingen.


Saml kagen i formen:

Læg en bund i bunden af formen og læg siderne i siderne (skær til for at få dem til at passe). Kom lidt fromage i den beklædte form. Skær lidt kant af et hjerte for at den kan passe i den beklædte form og læg den oven på fromagen. Kom lidt fromage oven på den tilpassede hjerte og læg et hjerte oven på fromagen.

Stil formen med kagebund og fromage i køleskabet i mindst 2 timer og gerne 6 timer. Den kan også stilles i fryseren i ca. 4 timer.

 

Ostecreme:

Udblød husblas i vand.

Varm hindbær coulis op over et vandbad.

I mens bland marscapone med flormelis og vaniljesukker.

Tilsæt piskefløde og pisk til en creme.

Når hindbær coulis er varm, pres vand fri af husblas og smelt i hindbær coulis.

Fjern hindbær coulis fra vandbadet og stil til side for at køle ned.

Når man kan putte en lillefinger ned i hindbær coulis, kan man fortsætte med ostecremen.

Tilsæt 4 - 6 spsk af ostecremen ned i hindbær coulis, men man pisker.

Hæld hindbær coulis tilbage i ostecreme og pisk det hele sammen.

Hæld ostecremen i en sprøjtepose med en stjernetylle str. 7 og stil sprøjteposen i fryseren i 1 time.

 

Færdiggørelse af kagen:

Tag kagen ud af køleskabet og ud af formen.

Sprøjt små rosetter over hele kagen.

Slut af med at drys med frysetørrede hindbær.