Bruschetta - tre variationer

Bruschetta - tre variationer


4 personer


Bruschetta er en ældgammel italiensk spise, der stammer tilbage til før den 16. århundrede. Bruschettas oprindelse stammer enten fra Lazio regionen eller Toscana regionen, men der er lidt tvivl om, hvor retten først blev fundet blandt eksperter.

De første bruschetta var brød med olivenolie, men i det 16. århundrede kom tomaten til Italien fra Amerika, og bruschettaen med tomat blev til.

Bruschetta kommer fra ordet ”bruscare”, der betyder ”at riste” – derfor er bruschetta typisk ristet over åben ild med tomat som grundingrediens.

Her er vores 3 bud på den italienske bruschetta.


Ingredienser

12 skiver brød såsom italiensk landbrød


Bruschetta con crema di funghi – Ristet brød med flødestuvede champignoner

4 spsk olivenolie

250 g champignoner i skiver

2 fede finthakkede hvidløg

Salt

Friskkværnet peber

Skal af ¼ citron

1 spsk citronsaft

1 tsk timian

1½ dl piskefløde

 

Bruschetta Caprese – Ristet brød med tomat, mozzarella og basilikum

8 store cocktailtomater

10 stk basilikumblade

1 spsk olivenolie

1 tsk citronsaft

2 mozzarella (250 g)

  

Bruschetta con crema di melanzane – Ristet brød med aubergine creme

1 aubergine

1 fed hvidløg

Skal af ½ citron

3 spsk citronsaft

4 spsk olivenolie

1 tsk stødt koriander

3 spsk fløde

Salt

Friskkværnet peber


Fremgangsmåde

Skær et landbrød i skiver, pensl olivenolie på skiverne og rist dem på en grill på begge sider.

Lad brødet køle ned.

 

Bruschetta con crema di funghi:

Svits champignoner og hvidløg i olivenolie – krydr med salt og friskkværnet peber under stegningen.

Tilsæt citronskal, citronsaft og timian og steg videre, indtil champignonerne begynder at gyldne.

Tilsæt piskefløde og skru ned på svag varme. Lad fløden kog ind til en creme.

Smag til med salt og peber.

Læg topping på de ristede brødskiver lige før servering.            

 

Bruschetta Caprese:

Fjern kerner fra tomaterne.

Skær tomater i tern og kom dem i en skål.

Hak basilikum groft og tilsæt skålen med tomattern.

Tilsæt olivenolie og citronsaft og bland det hele sammen.

Smag til med salt og friskkværnet peber.

Dræn mozzarella og skær den i skiver.

Lige før servering, læg mozzarella på de ristede brødskiver med tomat-topping oven på.

 

Bruschetta con crema di melanzane:

Vask auberginen og prik den mange gange med en gaffel.

Bag aubergine i ovnen ved 180 °C i 45 minutter.

Tag auberginen ud af ovnen.

Tag en spiseske og skrab kødet ud. Stil kødet til siden og lad køle af.

Kom aubergine, hvidløg, citronskal, citronsaft, olivenolie, stødt koriander og fløde i en blender og blend til en cremet masse.

Smag til med salt og friskkværnet peber.

Læg topping på de ristede brødskiver lige før servering.