Tunmousse

Tunmousse


8 personer


En let og nem, smagfuld fiskeret, som kan bruges til forret og frokostbord.


Ingredienser

5 blade husblas

450 g drænet tun

Skal af ½ citron

Saft af 2 citroner

2 små finthakkede skalotteløg

1 tsk frisk kværnet peber

½ tsk salt

½ bundt hakkede dild

80 g mayonnaise

500 g creme fraiche

125 ml piskefløde

175 g marscapone

100 g kvark


Fremgangsmåde

Udblød husblas i koldt vand.

Kom tun, citronskal, skalotteløg, dild, salt og peber i en skål og rør godt rundt

Pres vand fra husblas.

Smelt husblas i citronsaft i en skål over et vandbad.

Kom mayonnaise, kvark og creme fraiche i skålen med tun og bland godt sammen.

Pisk fløde og marscapone stive.

Sæt husblas og citronsaft til side for at køle af i 3 – 5 minutter.

Kom lidt flødeskum ned i husblasvæsken og rør rundt.

Kom husblasvæsken ned i skålen med flødeskum og pisk.

Vend flødeskum i skålen med tun.

Kom derefter tunmoussen i en form eller i glas og stil i køleskabet i minimum 4 timer.