Frikadeller med kold kartoffelsalat

Frikadeller med kold kartoffelsalat


4 personer

Den gode gamedaws og klassiske frikadelle med sin loyale følgesvend, kartoffelsalaten.

Frikadellerne her er blevet piftet op med en smule portvin for at give dem en mere intens smag.

Kartoffelsalaten er tilført salvie, som klæder kartofler utrolig smukt.


Ingredienser

Frikadeller

1 finthakket løg

0,5 dl Ruby port

500 g hakket svinekød

1 tsk salt

Friskkværnet peber efter behag (½ tsk)

4 spsk finvalsede havregryn

2 spsk hvedemel


Kartoffelsalat

1 finthakket løg

1 spsk finthakkede salvie

4 spsk finthakkede drueagurker

300 g mayonnaise

300 g tyrkisk yoghurt

1 strøget tsk salt

Friskkværnet peber

700 g kartofler i tern


Fremgangsmåde

Kartoffelsalat:

Kog kartoflerne i letsaltet vand i ca. 15 minutter – de skal være faste. Dræn kartoflerne og lad dem køle af.

Bland mayonnaise, yoghurt, løg, salvie og drueagurker sammen. Smag til med salt og peber.

Tilsæt de afkølede kartofler, bland og sæt på køl.

Salaten må gerne have lov til at trække. Derfor vil det være en god idé at lave den dagen før.


Frikadeller:

Rør hakket svinekød sammen med salt.

Tilsæt de øvrige ingredienser, rør dem sammen og lad farsen hvile i ½ til 1 time.

Steg frikadellerne ved jævn varme i lidt olie, margarine eller en blanding af begge dele.

Ønsker du en anderledes oplevelse med smag fra gamle dage, så steg frikadellerne i svinefedt.