Bacon, porre og kartoffeltærte

Bacon, porre og kartoffeltærte


6 personer

En lækker klassisk tærte med meget fylde. Med kartofler, porrer og bacon, kan man ikke gå galt i byen.

Nyd den som frokostret, hovedret eller tag den med i madpakken.


Ingredienser

1 portion tærtedej

6 mellemstore kartofler i tern

200 g bacon i tern

1 lille porre i skiver

Salt og peber


Æggemasse

6 æg

2,5 dl mælk eller fløde

½ tsk salt

½ tsk frisk kværnet peber

100 g ost

1 tsk timian


Fremgangsmåde

Tænd ovn på 200 °C.

Beklæd en smurt tærteform ø28 cm med tærtedej.

Prik med en gaffel på bunden, således at dejen ikke hæver.

Bag tærtebund blind i ovnen i 10 minutter.

Steg bacon og kartoffeltern sammen, indtil kartoflerne er gyldne og møre.

Krydr med salt og peber.

 

Pisk æg, salt og peber i en skål. Tilsæt mælk/fløde og ost.

Fordel fyldet i den forbagte tærte og hæld æggemassen over. Drys med timian.

Bag i ovnen i 20 – 25 minutter, indtil tærten er gylden og æggemassen er fast.