Kartoffelsalat (vegetar)

Kartoffelsalat (vegetar)


4 personer

Kartoffelsalat er en sand klassiker, som kan nydes med grillede grøntsager, halloumi, nutroast eller kikærtefrikadeller.


Ingredienser

1 finthakket løg

1 spsk finthakkede salvie

4 spsk finthakkede drueagurker

300 g mayonnaise

300 g tyrkisk yoghurt

1 strøget tsk salt

Friskkværnet peber

700 g kartofler i tern


Fremgangsmåde

Kog kartoflerne i letsaltet vand i ca. 15 minutter – de skal være faste. Dræn kartoflerne og lad dem køle af.

Bland mayonnaise, yoghurt, løg, salvie og drueagurker sammen. Smag til med salt og peber.

Tilsæt de afkølede kartofler, bland og sæt på køl.

Salaten må gerne have lov til at trække. Derfor vil det være en god idé at lave den dagen før.